din maritime online shop

Nordisk Folkebåd

897,00 DKK 799,00 DKK
På lager - Levering 1-3 dage.På lager - Levering 1-3 dage.
Stor og meget troværdig over for den oprindelige bådtype... Nordisk Folkebåd (Stor)
Håndbygget model sejlbåd. Leveres komplet incl. kraftig bordstand. Detaljeret og troværdig nedgang til kahyt. Med kistebænke så man næsten føler man selv er ombord på båden. Med det påhængslede ror så er illusionen fuldkommen.
Undervandsskroget er sortlakeret med hvidt fribord. Kahytssider og overbygning er klar lakeret.
Den håndbyggede model af Folkebåden er færdigbygget. Du skal blot pakke den ud, rejse masten, samt sætte sejl, nemmere kan det ikke gøres.
Hvis du forsigtigt stryger for- og storsejl så undgår du foldemærkerne.

Her finder du Folkebådens fakta:
Modellen er 750 mm lang, 180 mm bred og 930 mm høj.
Skrog, sejl og rigning er pakket i transportemballage. Til modellen medfølger enkel samlevejledning.
Samlet montagetid i alt: Under 5 min.


Her får du lidt historie:
Tegningerne skulle være indsendte den 15. maj1941. Tilslutningen til konkurrencen var overvældende, der indkom i alt 58 forslag. Dommer-komiteen fandt imidlertid ingen af forslagene værdig til 1. præmien, men delte præmierne mellem de fire bedste, hvoraf de 2 var danske, nemlig bådebygger Knud Olsen, Præstø og arkitekt O.W. Dahlstrøm, København. Der blev nedsat et udvalg, bestående af baron Wedell Wedellsborg, Danmark og professor Ljungberg, Sverige, og ingeniør Steinback, Finland, som på grundlag af de to bedste forslag skulle udarbejde retningslinier og instruktioner til den nordiske folkebåd. Det blev overdraget skibskonstruktør Tord Sunden at færdiggøre tegninger og beskrivelser. Tegningerne, der blev Skandinavisk Sejlerforbunds ejendom, blev endelig godkendt i begyndelsen af 1942. Folkebåden har således ingen navngiven fader.

At folkebåden er en vellykket konstruktion er forlængst slået fast. Det er et rummeligt, sødygtigt og sikkert fartøj, og den er selv i dag, 57 år efter dens "fødsel", et overordentligt hurtigt fartøj, især i kuling.

De første folkebåde blev bygget og søsat i Sverige i 1942. I begyndelse vandt den ikke særlig udbredelse i Danmark. Sejlsportens venner gik imidlertid ind for klassen og lod den første danske folkebåd bygge. Derefter gik nogle år, hvor interessen stadig ikke var særlig stor, hvilket vel skyldtes bådens særegne linier og vel også de vanskelige tider, men 1947, da båden havde bevist sine ualmindelige gode egenskaber, skete der en fantastisk tilgang til klassen. Alene i året 1949 blev der bygget 37 folkebåde. Klassen er stadig i fremgang og er den største klasse i landet inden for kølbådene.

Undertegnede sejler selv Nordisk Folkebåd med stor glæde...
Varenummer BH-4081

 

Relaterede produkter:

BlueHorizon®, Tarpaulin duffle bag 90L (Large) BlueHorizon®, Tarpaulin duffle bag 90L (Large) 449,00 DKK 999,00 DKK
Skibslampe Skibslampe 298,00 DKK 398,00 DKK